Hjerneforskningen om musik

Tema: Musik, muzak og rytmesnak

Hjerneforskningen om musik

Musik går i hjerne, hjerte og krop
Af Camilla Hald
Musik går i hjerne, hjerte og krop

Vi har alle en fornemmelse af at musik kan bevæge os på flere planer og måder, vi kan blive rørte, melankolske, glade eller opstemte af musik; vi får lyst til at bevæge os til hurtige rytmer eller til at slappe af og trække vejret dybere til beroligende musik – og nogle af os arbejder bedre og kan bedre koncentrere os når vi hører musik til arbejdet. Musik går med andre ord i både hjerne, hjerte og krop. Denne oplevelse bekræftes af nyere studier af musikkens indflydelse på hjernen, udført af en gruppe finske forskere, gennem brug af en visualiseringsmetode kaldet fMRI eller  functional magnetic resonance imaging.  fMRI bygger på en avanceret algoritme, som kan omgøre hjernens elektriske impulser til 3D billeder, så det er muligt at følge hvordan hjernen reagerer på forskellige aspekter af musikken, såsom rytme, tone og klangvariationer. Dette har givet forskerne nye muligheder for at belyse hvordan forskellige musikalske egenskaber aktiverer de forskellige områder i hjernen. Forskergruppen optog blandt andet hjernens reaktioner hos personer, der lyttede til moderne, argentinsk tango.

 

Et interessant nyt fund i studiet var at man fandt ud af, at det at lytte til musik ikke bare aktiverer de auditive områder i hjernen, men også de store nervenetværk som er ansvarlige for fx motorik, følelser og kreativitet. For eksempel fandt man ud af at behandlingen af den musikalske impuls aktiverer de motoriske områder i hjernen, hvilket forstærker ideen om, at musik og bevægelse er tæt forbundet, mens de limbiske områder i hjernen, som er kendt for at være forbundet med følelser, er involverede i behandlingen af rytme og toner. Behandlingen af klang fandt man aktiverede det såkaldte ”default mode network”, DMN-systemet, et neutralt netværk, som man formoder er forbundet med ’flyvske’ tanker, ’tankevandring’ og kreativitet.

Musik og neurokemi

At musik kan have positive egenskaber ud over personlig velvære er ikke noget nyt. Men studierne, som søger at bekræfte de neurokemiske mekanismer bag dette, har kun givet indirekte beviser eller de har været uklare. De har fået psykologerne Mona Lisa Chanda og Daniel J. Levitin ved the McGill University of Montreal, gennemgå over 400 tidligere publicerede studier, med henblik på at få et helhedsbillede af, hvordan musik kan have sundhedsfremmende effekter på hjernens kemi. Resultaterne er publiceret i rapporten: The Neurochemistry of Music. Forskerne stødte hurtigt på et tilbagevendende problem i studiernes opsætning – nemlig at musik ikke opstår eller nydes i et vakuum, og at det er svært at skille musikken ad fra den sociale sammenhæng. Dette er særligt problematisk, når fokus i studierne og det der søges konkluderet på er musikken i sig selv, som årsag til neurokemiske effekter i hjernen. Men selvom beviserne ofte er svage eller indirekte, og de forskellige studier lider under væsentlige begrænsninger, så støtter det gennemgåede materiale påstanden om at musik giver neurokemiske forandringer i hjernen som understøtter at musik har en positiv indflydelse på sundhed, lyder forskernes dom i rapporten.

I flere af studierne fandt de canadiske forskere, at niveauerne af stresshormonet kortisol faldt betragteligt, når forsøgspersoner lyttede til musik. En delforklaring på dette kan være, at hjernebarken tolker musik som signaler knyttet til overlevelse, og sætter tilsvarende fysiologiske reaktioner i gang. For eksempel efterligner stimulerende musik advarselslyde i naturen – dvs. høje, pludselige lyde i hurtig gentagelse. I den anden ende efterligner afslappende musik beroligende naturlige lyde som vandets pludren, spindelyde og fuglekvidder. Forskerne konkluderer, at musik kan bidrage til at reducere stress, beskytte mod sygdom og håndtere smerte. De gennemgåede studier indikerer med andre ord, ifølge rapporten, at musik sætter gang i processer i hjernebarken, som på skift regulerer puls, blodtryk, kropstemperatur og muskelspændinger.

Men det er ikke kun behandling af negative effekter, musikken kan bidrage til. Flere af de gennemgåede studier tyder på, at det at lytte til musik udløser følelsen af belønning i sig selv. Musik spiller sammen med vores belønningssystem for at øge velværet. De kemiske reaktioner i kroppen, som fremkalder følelser af glæde, ses at have en sammenhæng med hvordan vi forholder os til hinanden. Forskerne peger i deres rapport på flere studier, som tyder på, at musik stimulerer de samme belønningssystemer som andre forstærkende stimulatorer. Flere af studierne viser, at belønningshormonet dopamin frigøres, når man lytter til musik. Men hvorfor dette sker, er fortsat uklart. Et andet, ældre forsøg, er gået den anden vej og har observeret, at gåsehudsfornemmelsen, man får af musik, forsvinder, hvis man blokerer såkaldte endogene opioide peptider i kroppen. Opioide peptider er stoffer, som også er vigtige for kroppens belønningssystem og spiller en vigtig rolle i blandet andet reaktionen på stress og smerte, motivation og følelser. Forskerne mener, at der kan være en sammenhæng mellem disse peptider og musikalsk belønning. Opioide peptider er også en vigtig komponent i sociale forbindelser. En af teorierne, som er omtalt i metastudiet fokuserer på peptidernes rolle i skabelsen af sociale tilhørsforhold. Mens andre stoffer er vigtige for etableringen af sociale bånd, bidrager endogene opioider til følelsen af social afhængighed, som er vigtig for at opretholde langvarige forhold. Det er efterhånden alment anerkendt at netop sociale forhold spiller en vigtig rolle for vores sundhed. Synkroniserede aktiviteter, som musik og dans, bidrager til følelser af sammenhold og social tilknytning og kan dermed give tilsvarende positive effekter.

Rytmer og socialitet

Mange aktiviteter, både for mennesker og dyr, er rytmiske; for eksempel at gå, tale, klappe og at vugge et barn. Når rytmiske aktiviteter bliver foretaget i store grupper, har vi en tendens til at blive synkroniseret. Det er først og fremmest hormonet oxytocin, som forskerne tror ligger bag de sociale effekter af musik. Oxytocin bliver ofte kaldt ”kærlighedshormonet” for sin vigtige evne i dannelsen af sociale bånd. Problemet med forskning i oxytocin er, at det foreløbigt ikke kan måles direkte i hjernen. I stedet har undersøgelser af sammenhænge mellem musik og oxytocin været nødt til at måle dette gennem forsøgspersonernes blod, og forskerne er usikre på, om dette er et rigtigt mål for hjernens udskillelse af stoffet. Interessant nok viser seks af undersøgelserne i metastudiet, at social deltagelse i musik – trommecirkler og kor – har meget positive effekter på deltagernes immunforsvar.

Tre af forsøgene undersøgte trommecirkler, som blev valgt som studieobjekt fordi trommecirkler er en musikform der tillader kreativ udfoldelse uden behov for musikalsk træning. Trommecirklerne fandtes at modvirke svækkelser i immunforsvaret forårsaget af aldring og stress. De tre andre studier undersøgte deltagelse i kor og viste en markant stigning i antistoffer, kroppens første forsvarslinje mod virus og infektioner. Disse forsøg bakker op om, at social kontakt er positivt for sundheden og viser også, hvordan musik indirekte kan bidrage til mere kontakt og en større følelse af sammenhold for mennesker. Forskerne konkluderer, at beviserne for, at musik har en positiv effekt, når det handler om motivation, nydelse, stress, immunforsvar og sociale forbindelser med flere, støt akkumulerer.

Andre blogposter i serien

Træningsplan “med musik i”

Musikkens potentiale

Theodors dansetrin

Litteratur

Lars Ole Bonde, (2011). “Musik og menneske: Introduktion til musikpsykologi”. Samfundslitteratur.

Lars Ole Bonde (2007). INTRODUKTION TIL MUSIKPSYKOLOGI OG MUSIKTERAPI. I Psyke og logos , No. 28, 26-60

Lars Ole Bonde (red.), (2014). Musikterapi. Teori, Uddannelse, Praksis, Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Forlaget Klim.

Mona Lisa Chanda and Daniel J. Levitin, (2013). “The neurochemistry of music” I: Trends in Cognitive Sciences April 2013, Vol. 17, No. 4

Jon Roar Bjørkvold. (1992) Det musiske menneske – Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser. Forlaget Pædagogisk Klub.

Sally Goddard Blythe (2005). The Well Balanced Child: Movemet and Early Learning. Hawthorne Press.

Clair, A. A., Lyons, K., & Hamburg, J. (2012). A feasibility study of the effects of music and movement on physical function, quality of life, depression, and anxiety in patients with Parkinson disease. Music and Medicine, 4 (1), 49-55.

Bradt, J., Magee, W.L., Dileo, C., Wheeler, B.L., & McGilloway, E. (2010). Music therapy for acquired brain injury. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2010 (7),

American Music Therapy Association https://www.musictherapy.org/

Links
https://ilslearningcorner.com/2016-03-movement-therapy-not-the-only-miracle-program-missing-piece-academic-success-music-therapy/
https://theconversation.com/jamming-with-your-toddler-how-music-trumps-reading-for-childhood-development-49660
https://smaahits.wordpress.com/paedagogik/
https://www.folkeskolen.dk/513649/hjerneforsker-musik-er-den-faglige-udviklings-fundament
https://videnskab.dk/krop-sundhed/musik-virker-mod-stress-og-angst
https://videnskab.dk/kultur-samfund/musik-er-et-sprog-alle-forstar
https://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-pavirker-musik-hjernen
https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-kan-musik-gore-dig-glad-i-laget
https://videnskab.dk/krop-sundhed/musik-er-smertestillende-medicin
https://videnskab.dk/kultur-samfund/musik-er-en-kemisk-ballet-i-hjernen
https://videnskab.dk/kultur-samfund/musik-er-noglen-til-vores-bevidsthed
https://www.lyren.dk/artikler/kjeld_fredens.htm
https://abcnews.go.com/Health/w_MindBodyNews/gabby-giffords-finding-voice-music-therapy/story?id=14903987

Læs mere 

Effekt på demenssymptomer: https://www.pbs.org/wnet/musicinstinct/blog/cognition/how-music-can-reach-the-silenced-brain/31/

Reduktion af astma episoder: https://respiratory-care-sleep-medicine.advanceweb.com/Article/The-Sound-of-Music-4.aspx

Smertelindring: https://www.cleveland.com/healthfit/index.ssf/2011/01/music_therapy_eases_patients_p.html

Forbedre talesprog hos personer med autisme: https://www.shsu.edu/~pin_www/[email protected]/sliders/2012/lim.html

Forbedre søvnmønstre og forbedre vægtøgningen i for tidligt fødte børn:  https://www.foxnews.com/health/2013/04/15/lullabies-other-music-may-help-sick-preemies/

Øge motoriske funktioner hos patienter med Parkinson’s: https://www.themiamihurricane.com/2013/02/07/music-therapy-helps-tackle-parkinsons/

Skriv en kommentar
Musikkens potentialeTheodors dansetrin
Alle kommentarer (8)

Send din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AKROBAT® BLOGGEN

AKROBAT® Bloggen drives, skrives og redigeres af vores udviklingsteam og er dedikeret til at indsamle, bearbejde og formidle forskning, viden og erfaringer, som kan bidrage til at skabe bedre livskvalitet for børn med særlige behov og deres familier.

  • Forskning og forskningsresultater
  • AKROBAT® metoder og principper
  • Oversættelser af internationale blogs
  • Personlige erfaringer
  • Formidling af fagbogsmateriale
  • Gør-det-selv anvisninger
Seneste indlæg
De mest kommenterede indlæg