Sansediæt i hverdagens aktiviteter

28th marts 2017

Sansediæt i hverdagens aktiviteter

Af Pernille Kvist, Ergoterapeut

Hvad er en sansediæt?

Ergoterapeuter bruger begrebet sansediæt til at beskrive individuelt tilpassede aktiviteter, som giver barnet en tilpas mængde og kvalitet af sansestimuli. Man kan sige, at en sansediæt stiller barnets sult på forskellige sanseindtryk og brug af sanserne. En sansediæt giver barnet ro til fordybelse og/eller den rette energi, så det nemmere kan engagere sig i opgaver og skifte mellem forskellige aktiviteter. Ved at tilbyde barnet gavnlige sansestimulerende aktiviteter henover dagen, kan man skabe langsigtede forandringer i barnets nervesystem, som over tid vil blive permanente og gøre barnet bedre til selvregulering.


Hvem er sansediæter gavnlige for?

Egentlig kan alle børn og voksne fra tid til anden have behov for en passende aktivitet til at  ”skifte gear”, så det bliver nemmere at omstille sig fra eksempelvis en stillesiddende opgave til en fysisk krævende aktivitet. På den måde reguleres vores parathedsniveau (det kaldes ’arousal’ i fagsprog) – ofte gør vi det helt ubevidst. Nogle børn har hyppigt brug for hjælp til at finde det rette aktivitetsgear, der hverken er for højt eller for lavt. Det er disse børn, som kan profitere af individuelle sansediæter. Styrken ved en sansediæt er, at barnet gradvist lærer at justere sin ”motor”, baseret på tilpassede aktiviteter og neutralt sprogbrug. Princippet bag en sansediæt er, at ”gearet” skal justeres – det er ikke det overgearede barn, der er noget galt med. Barnet mødes eksempelvis med sætningen: ”Hold da op, du har meget fart på, din motor kører da vist i et højt gear”. Det efterfølges af en ”motorreguleringsstrategi”.

Strategier til at “skifte gear”
  • Skal vi hoppe 10 gange? (bevægestrategi)
  • Vil du bære indkøbsposerne ind? (bevægelse med øget vægt)
  • Kæle med katten? (berøring)
  • vil du have noget tyggegummi? (oralsensorisk).

Hvorvidt barnet selv skal inddrages i at kunne anvende reguleringsstrategierne, afhænger af alder og funktionsniveau. Strategierne er individuelle i forhold til barnets sansesystem og præferencer. Har barnet sensoriske vanskeligheder, vil jeg anbefale at man udarbejder sansediæten i samarbejde med en terapeut. Ligesom vi aldrig vil tvangsfodre et barn, tvinger man heller aldrig et barn til en sansediæt-aktivitet. Sansemæssige behov er inkonsistente og forandrer sig fra dag til dag. Der er en tid og et sted for alting, og som voksne må vi være fleksible i forhold til at tilbyde regulerende aktiviteter, når behovet er der.

Mæt barnets sanser

Hvis dit barn har vanskeligheder med at regulere sit parathedsniveau, kræver det en dialog med de voksne, som omgiver barnet. Ligesom du ikke vil vente til aftenmaden med at give dit barn dagens ernæring, kan du heller ikke vente til om eftermiddagen med at opfylde dit barns sensoriske behov. Du er nødt til at ”mætte” barnets sansemæssige behov dagen igennem, så dit barn kan føle sig veltilpas. Som voksne kan vi selv (ofte ubevidst) tilgodese vores reguleringsbehov ved at tage et varmt bad og sippe kaffe for at vågne helt op om morgen, cykle til arbejde og i slutningen af dagen drikke en kop varm te eller et glas vin for at ”geare ned” ovenpå dagens program. Børn har ikke samme selvbestemmelse og et barn, som simpelthen bare må op at stå/gå i et par minutter for at kunne opretholde koncentrationen og være læringsparat, bliver måske korrigeret til ”bliv på din plads – sid stille – du forstyrrer de andre”. Hvis ikke der henover dagen kan skabes de rette muligheder for, at barnet kan bringe balance i sit system, ser man ofte meget frustrerede børn med uhensigtsmæssige reaktioner. Det kan eksempelvis være, at barnet begynder at slå på ting for at få øget feedback fra kroppen, tygge/bide i ærmerne, løbe forvildet rundt og være helt uden for pædagogisk rækkevidde – i en sansesøgende adfærd der sigter efter at skabe balance i nervesystemet igen. Reaktionen kan også være modsat: at barnet falder helt sammen i kroppen, virker energiforladt og forsvinder ind i en verden af dagdrømmeri.

Hverdagseksempler på sansediæt

Rasmus er en 12-årig autist. Han her intet verbalt sprog og oplever svære sanseforstyrrelser. Rasmus er underreagerende på stillings- og bevægelsesansen, balance- samt berøringssanserne (proprioceptive, vestibulære og taktile stimuli). Det betyder, at han skal stimuleres ekstra på disse sanser for at mærke dem og derfor har svært ved at finde ro. Ligeledes er han voldsomt overreagerende på lyde og synsindtryk, hvor han meget let overstimuleres. Ikke overraskende var Rasmus da jeg mødte ham meget udadreagerende og frustreret. Han slog på sig selv, på ting og andre mennesker og var i konstant bevægelse i at forsøg på at få nok sansestimuli til at skabe momentant ro (få sekunder).

Rasmus får en særlig tilrettelagt sansediæt, hvor han kontinuerligt henover dagen bliver tilbudt valgmuligheder mellem regulerende aktiviteter   (eksempelvis gynge, hoppe i trampolin, cykle på tandem, løbe i skovens bakker, lege med vand/sand). Rasmus behov er så massivt, at han også har fået sanseintegrationshjælpemidler i form af kædevest og kædedyne. Rasmus fik struktureret sin hverdag omkring sine sansemæssige behov og indlagt hyppige pauser, hvor han kunne søge rum/huler med minimale visuelle og auditive stimuli.

  • Efter 3 uger var den udadreagerende adfærd ophørt.
  • Skole, hjem og aflastning oplevede alle et barn i mere balance med mere ro i kroppen og bedre kommunikation, i kraft af han kunne fæstne opmærksomheden og følge den verbale guidning over korte sekvenser.
Sansediæt aktiviteter for børn i hverdagen

Nedenfor oplistes en lang række eksempler på hvordan sansediæt aktiviteter kan indtænkes i hverdagen. Aktiviteterne er oplistet under de relevante sanser og behov for stimulering. Det er meget individuelt hvordan et barn reagerer på og profiterer af forskellige aktiviteter. Derfor bør man altid udvise forsigtighed og have fuld opmærksomhed på barnet når man afprøver en aktivitet og dens indflydelse på barnets sansesystem. Den samme aktivitet kan virke både opkvikkende og dæmpende/beroligende på det samme barn, alt efter udgangspunktet, og barnets sansemæssige behov og tolerancer kan ændre sig alt efter dagsform og udvikling. Gennemtving derfor ALDRIG en sanseregulerende aktivitet, hvis barnet viser modstand mod den og konsultér altid en fagperson hvis barnet har massive vanskeligheder – da det kræver en præference test og sanseprofil at finde de rigtige aktiviteter der matcher barnets behov.

Berøring/dybde tryk
  • Svøbe
  • Bjørnekrammer
  • Klø/skrubbe ryggen
  • Massage
  • Led kompression
  • Terapi børstning (Therapressure®)
  • Varmt bad
  • Skrubning med varm vaskeklud
  • Vandleg
  • Særlig påklædning (uld, bomuld, lycra osv.)
  • Udforske forskellige teksturer/strukturer
  • Sidde i sol/skygge
  • Hoppe ned i en ”crash-pude”
  • Rulle som træstamme
  • Tangles o.l. nulre-legetøj
  • Mudder-, sand- og kinetisk sandleg
  • Fingermaling
  • Krea-aktiviteter
  • Lege med flødeskum/barberskum o.l.
  • Kæle for dyr
  • Mikse dej
  • Vægt tæppe/vest/pude o.l.
  • Blive rullet ind i tæppe
  • Modellervoks
  • Sansekasser med ris, rasp, bønner o.l.
  • Plante i potter o.l.
  • Vibration (legetøj, slanger, penne, tandbørster, måtter o.l.)

 

OBS: Tving ALDRIG barnet til at røre ved noget de finder ubehageligt/ulækkert. Lad det bruge et redskab eller sågar en handske eller et stykke legetøj til forsigtigt at udforske materialet.

Bevægelse (vestibulær)/proprioception
  • Vugge/gynge (i dine arme, gyngehest, vugge, gyngestol e.l.)
  • Ride-ranke
  • Kravle på alle fire
  • Krybe (med fuld kropskontakt i gulv)
  • Hoppe
  • Løbe
  • Marchere
  • Danse
  • Gå ”trillebør”
  • Hoppe som frø/kæmpehop
  • Sprællemænd
  • Armstrækninger (pull-ups) ved gulv/væg
  • Mavebøjninger
  • Gynge
  • Rutsche
  • Svinge/”monkey bars”/armgang
  • Gå på trapper/bakker
  • Klatre stiger/træer/klatrevæg
  • Hoppe på trampolin
  • Hoppe på terapibold/hoppeko o.l.
  • Cykle
  • Løbecykel/scooter
  • Skateboard/rullebræt
  • Svømme
  • Tivoli-ture
  • Skubbe indkøbsvogn/klapvogn
  • Yoga
  • Rulle ned ad bakke
  • Rullerutschebane
  • Ballon tennis
  • Vejrmøller/saltomotaler
  • Rulleskøjter/skøjter
  • Bobslæde kørsel
  • Hoppe stylte

OBS: Generelt er rytmiske bevægelser beroligende og samlende, mens uforudsigelige og hurtige bevægelser øger arousal. Gennemtving ALDRIG bevægelse. Hold øje med barnets fysiske respons – såsom øget distraktion, desorientering, kvalme, ændringer I vejrtrækning, uventet træthed, pludselig bleghed eller rødmen.

Lytning/Auditive stimuli
  • Lytte til yndlingsmusik
  • Udforske beroligende versus stimulerende musik
  • Slå på gryder og pander
  • Spille på musikinstrumenter
  • Lytte til naturlyde
  • Synge
  • Nynne
  • Hviske
  • Blæse I fløjter og blæseinstrumenter
  • Terapeutiske lytte programmer (Therapeutic Listening®)
  • Hvid støj
  • Observere stilhed
  • Identificere og navngive lyde
  • Bruge hovedtelefoner for at udelukke støj
  • Lege med stereoanlægget – især volume knappen
  • Gå i “safe space”/stillerum
Se/Visuelle stimuli
  • Se på mobile/uroer
  • Lavalamper/farvet lys/boblerør
  • Undgå flouriserende og skarpt lys
  • Skab “safe space” med minimale visuelle stimuli
  • Respekter farvepræferencer I tøj o.l.
  • Ryd op og skab visual ro – hav kun 5-10 stk legetøj fremme ad gangen
  • Undgå komplekse mønstre I tøj, tapet osv.
  • Legetøj I gennemsigtige beholdere
  • Akvarie
  • Se på fotos
  • Kig i billedbøger
  • Se på nature/ZOO/haven/havet osv.
  • Se tegnefilm/film
  • Brug kvalitets solbriller ude/kasket med skygge
  • Blæs sæbebobler
  • Følg lommelygte, spil fang-prikken osv. til at styrke synet

Dufte/smage/oral-komfort

  • Essentielle olier/duftlamper/duftlys
  • Udforsk personlige præferencer og henholdsvis opkvikkende (typisk citron og pebermynte)og beroligende dufte (typisk vanilla, rose, sød appelsin)
  • Duft til blomster
  • Duft til krydderier/krydderurter
  • Dufteleg med bind for øjnene
  • Smag på salt, surt, sødt, krydret, bitter.
  • Spis frosne/kolde/varme fødevarer
  • Udforsk teksturer sprødt, cremet, blødt, klumpet, sejt osv.
Links / Mere viden om sansediæt:

Læs mere på bloggen om DIY sanserum; Sansedans gav tonusbonus

Du kan læse mere om sansediæt i bogen: ‘Raising a Sensory Smart Child’ af Lindsey Biel & Nancy Peske, Penguin Books 2009, https://www.sensorysmartparent.com

Få også mere inspiration på hjemmesiden: www.alertprogram.com

Skriv en kommentar
Eksekutive funktionerMusik, muzak og rytmesnak

Send din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AKROBAT® BLOGGEN

AKROBAT® Bloggen drives, skrives og redigeres af vores udviklingsteam og er dedikeret til at indsamle, bearbejde og formidle forskning, viden og erfaringer, som kan bidrage til at skabe bedre livskvalitet for børn med særlige behov og deres familier.

  • Forskning og forskningsresultater
  • AKROBAT® metoder og principper
  • Oversættelser af internationale blogs
  • Personlige erfaringer
  • Formidling af fagbogsmateriale
  • Gør-det-selv anvisninger
Seneste indlæg
De mest kommenterede indlæg