Tilpassede aktiviteter

Notice: Undefined variable: post in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Af Pernille Kvist, Ergoterapeut

Hvad er tilpassede aktiviteter?

I Ergoterapien arbejder man med et begreb der hedder ”adaptive aktiviteter” – i dagligsprog kaldet ”tilpassede aktiviteter”. Begrebet dækker over en metode til at gøre det muligt for mennesker med funktionsnedsættelser at deltage i et alment dagligliv og opøve deres funktionsevner til at kunne klare sig selvstændigt i hverdagen.

Adaptive aktiviteter en af de mest centrale metoder vi arbejder med i AKROBAT®. Metoden handler om at skabe de nødvendige tilpasninger i en aktivitet, som barnet ønsker at udføre, så det bliver muligt for barnet at deltage i aktiviteten. Denne tilpasning kan bestå i alt fra at vi ændrer lidt i måden den skal udføres, til at der bruges særlige redskaber og hjælpemidler, som kompenserer for barnets funktionsnedsættelse, eller ændrer på omgivelserne eller omstændighederne omkring aktiviteten, så barnet kan tilgå aktiviteten relativt selvstændigt. Målet med at anvende tilpassede aktiviteter er altså at muliggøre selvstændig aktivitetsudførelse og erfaringsdannelse og dermed aktivere barnets naturlige, selvstændige udvikling. Det handler i adaptive aktiviteter ikke om f.eks. at optræne underliggende kropsfunktioner – den del af træningen er indarbejdet i i terapeutiske aktiviteter, hvor fokus er på at optræne specifikke færdigheder.

Adaptive versus terapeutiske aktiviteter

I AKROBAT® har vi flere børn der rider. Men de rider af forskellige grunde og ride aktiviteten har dermed et forskelligt fokus, afhængigt af hvad barnet skal bruge aktiviteten til. For Kasper er ridning eksempelvis en adaptiv aktivitet. Han går til ridning på en hest, der har stor tålmodig og et godt gemyt (tilpasning ved udvælgelse af hest), Kasper får eneundervisning, da han ellers vil være alt for optaget og afledt af hvad de andre foretog sig til at kunne fokusere på sin egen ridning (tilpasning af omgivelser). Kasper rider med det formål at optræne sin omgang med dyr, lære at aflæse de non-verbale signaler fra hesten, styre hesten selv i alle gangarter og skabe en relation til hesten. Formålet er således at lære at styre hesten, holde fokus og tilpasse sine signaler til hesten . Han rider med andre ord for at lære at ride selv, med de aktivitetskrav som ridning har til opmærksomhed, koncentration,  balance og kropsbeherskelse – på samme måde som typiske børn der går til ridning.

Jasper derimod rider af terapeutiske grunde. Jasper har svær hypotoni og har endnu ikke udviklet selvstændig gangfunktion. Her kan hestens bevægelser noget særligt. At sidde på en hest der skridter gode lange skridt, mobilisere bækkenets bevægelser, præcist som når vi går – at sidde på en hest i 30 min. mobiliserer bækkenet i cirka 3000 gentagelser. Den rytmiske gang hos hesten skaber samtidigt en lille rotation omkring rygraden, som er tonusnormaliserende. Jasper rider med bagrytter – hvis opgave det er at skabe den nødvendige variation i hestens tempo, bøjning og retning – det kan og skal han ikke koncentrere sig om selv – for målet er på ingen måde at Jasper skal lære at ride selv. Formålet er, at han opnår nogle kropslige erfaringer med vægtoverføring, rotation over bækkenet og balance, som han skal bruge i forhold til sin gangfunktion.

 

Aktivitetsanalyser og barnets egne strategier

I de aktivitetsanalyser vi i AKROBAT® laver omkring barnets aktivitetsudførsel har vi fokus på også at identificere, om barnet har nogle spontane og hensigtsmæssige strategier til at kompensere for egen nedsatte formåen. Er der det, bygger vi fortrinsvis videre på barnets etablerede strategier. Kasper har eksempelvis store udfordringer omkring det at fastholde sin opmærksomhed, men han søger selv aktiviteter, der kræver han trækker, skubber, løfter – et signal om han kan mærke at proprioception hjælper ham til at kunne fokusere, fordi disse sansestimuli har en samlende effekt på hans hjerne. Den viden omsætter vi i Kaspers hverdag for at sikre, at aktiviteter med relativt store krav til hans opmærksomhed, først er indlagt efter han har brugt sig selv passende fysisk. På samme måde tilrettelægger aktiviteter der kræver kognitive færdigheder som koncentration osv. sådan, at der er indlejret bevægelse i aktiviteten. Når Kasper skal stave sit eget navn, sker det fx ikke siddende stille på en stol ved et bord . Det foregår på et rullebræt, som han kører rundt på, mens han skal finde de rigtige bogstaver til at stave til K-A-S-P-E-R. Aktiviteten “stavning” tilpasses altså Kaspers forudsætninger så det bliver muligt for ham at udføre den (adaptiv aktivitetsudførsel).

Kompensation

Vi kan i AKROBAT® også finde på at kompenserer barnet for dets funktionsnedsættelse.  Når vi kompenserer kan det være både i forhold til de fysiske og psykosociale omgivelser. Eksempler på kompensatoriske tiltag kan være indretning af omgivelser, hjælpemidler og eller ændringer i den måde forældre/hjælper giver støtte til barnet. Efterhånden som barnet udvikler sig og mestrer er af aktiviteten, fjernes eller ændres kompensationer og tilpasninger tilsvarende.

På billedet øverst ser vi Jasper i en trampolin anvendt som adaptiv aktivitet. Jasper vil selv hoppe. Derfor er trampolinen tilpasset med en ring, som Jasper kan søge støtte ved, så han selv kan rejse sig, holde balancen og lave hoppebevægelsen. Trampolinen er et vigtigt træningsredskab for Jasper fordi han i den kan træne sin evne til at integrerer posturale og vestibulære sansestimuli (som er en dimension af hans sansediæt). Jasper oplever desuden i aktiviteten en rolleidentitet som lillebror, der efterligner storebrors hop i den anden trampolin. Det er vores træningsfokus – og en væsentlig faktor i at vælge trampolinen som træningsredskab til Jasper. Jaspers fokus er på at hoppe selv og det respektere vi – derfor er dette en adaptiv aktivitet tilpasset Jaspers forudsætninger.

Havde vi brugt samme aktivitet som en terapeutisk aktivitet – ville fokus være på at forbedre Jaspers kvalitet i  hoppebevægelsen. I et sådant tilfælde ville Jaspers mor (træner) have været i trampolinen sammen Jasper og guidet ham til de mest optimale bevægemønster i forhold til at kunne hoppe og opretholde balancen. Aktiviteten ville være den samme – at hoppe i trampolin – men måden den bliver udført forskellig. I den terapeutiske aktivitetsanvendelse ville fokus være på at optræne underliggende kropsfunktioner som balance, afsæt, motorisk planlægning, justering af retning, landing og absorbering af afsætsenergi med fokus på at øge kvaliteten af Jaspers bevægemønstre. Det kan også være værdifuldt, men ville i dette tilfælde være et indgreb i Jaspers autonomi, da han tydeligt har vist han vil selv. Samtidigt er det vores eksplicitte mål, at udvikle Jaspers vilje, kraft og mod på at overvinde sine udfordringer selv, for det får han mere brug for i sit liv end at kunne hoppe teknisk korrekt.