Theodors dansetrin

Notice: Undefined variable: post in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Af Camilla Hald

 “Rythm is a dancer”

“Vi oplever musik med hele kroppen, ikke med hjernen alene. Musikken påvirker din krop, allerede mens du hører eller spiller den første tone. Musikken vækker følelser, den giver impulser til bevægelse, den fanger og fastholder din opmærksomhed, og du kan ikke lukke ørerne. Musikken lader dig ikke i fred. Hvis du sidder hjemme og bliver forstyrret og irriteret af at høre musik gennem væggen, må du overdøve den med noget andet musik, banke vildt på væggen eller gå ud af huset. Musikken trænger sig på, fordi lyd og musik påvirker kroppen allerede på vejen fra øret til hjernen. Det sker i hjernestammen, som sidder i nakken i forlængelse af rygmarven. Når du hører musik, løber lydimpulserne først fra ørerne ind i hjernestammen, som er et center for sansning og opmærksomhed. Den modtager og bearbejder alle impulser fra syn, hørelse og følesans, og den styrer kroppens livsprocesser. Hjernestammen regulerer dit åndedræt og dit hjerteslag, og den sender elektriske og kemiske signaler ind i hjernen og ud i kroppen. Her begynder musikkens virkning på kroppens fornemmelser, bevægelser og emotionelle reaktioner.” Sådan indleder musikforsker Erik Christensen sit essay: “Musik går direkte i kroppen” (2016).

Entrainment – rytmisk synkronisering

I sin beskrivelse af hvordan musik går direkte i kroppen, trækker han bl.a. på teorier om såkaldt “rytmisk synkronisering” eller entrainment, som det også kaldes – og studier af hvordan musik kan påvirke det autonome nervesystem, såvel som imunforsvar, DNA-systemet og hjernebølger. Rytmisk, fysiologisk synkronisering er et begreb der bruges til at beskrive, hvad der sker, når den menneskelige organisme, bevidst eller ubevidst, overgiver sig til en styrende rytmisk kraft. Kroppen reagerer og tilpasser sig til den ydre påvirkning, på samme måde som man lader sig føre i en bestemt retning i et bestemt tempo, når man stiger på et tog (en-train-ment).

Begrebet stammer fra fysikken og dateres tilbage til 1666 og Huygens’ opdagelse af at to pendulures uafhængige bevægelser over tid synkroniseres “af sig selv”. Entrainment definerer derfor den proces hvorigennem to forbundne svingende systemer med ensartede perioder synkroniseres med hinanden. Det er dog i et musikpsykologisk perspektiv mere interessant at det også er muligt at synkronisere systemer med afvigende perioder og at ét system kan bringes til at styre den andet i en sådan proces.

Musikken som styresystem

Musik kan netop fungere som et sådant styrende system i forhold til kroppen og kropslige systemer. På denne måde kan man bruge musik terapeutisk til fx at styre gangen (og forbedre skridtlængde og ganghastighed) hos personer med Parkinssons syge, stimulere bestemte bevægelsesmønstre og motorisk hukommelse hos patienter med senhjerneskade eller stimulere udviklingen af grovmotorikken hos børn med udviklingsforsinkelser, gennem “rytmisk-auditiv stimulering” – enten i form af rytmisk musik eller ved brug af deciderede monotone rytmer, fra fx en tromme eller metronom.

“Can’t stop the feeling”

At musikken “høres” med hele kroppen og at den animerer til bevægelse, ser vi hele tiden beviser på i Theodors træning og udvikling. En af Theodors store udfordringer, rent motorisk er manglende fleksibilitet i sine bevægelsesmønstre, pga. problemer med sin posturale kontrol og stabilitet – foruden en sanseforstyrrelse på vestibulærsansen (balance- og bevægelsessansen), der gør det svært for ham at holde – og ikke mindst føle at han kan holde – balancen. Han vil derfor kun gå med et-håndsstøtte og har således endnu ikke fuldt selvstændig gang. Han er også meget bevidst om sin nervøsitet for at falde når han står og leger – og leder altid efter noget at holde fast i når han skal gå selv i forbindelse med legen. Men da jeg satte en lille højtaler med stimulerende musik (højt tempo og volumen, pludselige skift i tempo, rytme og klang, variation i tekstur og klangfarve m.v.)  – i form af Justin Timberlakes disco-pop nummer: “Can’t stop the feeling” fra filmen TROLLS – ud til ham, mens han stod og legede med biler på terrassen, skete der noget spændende (som det lykkedes at fange på video).

 

 

Theodors eksperimenter

Han blev umiddelbart bevæget af musikken og gav sig til at lave knæbøjninger, som dansetrin og snart slap han med den ene hånd for at lave sit signatur “danse-move” – med at køre den ene arm i en bue frem foran sig. Bevægelsesglæden og lysten til udforskning, blev yderligere stimuleret af, at han fik øje på sit eget spejlbillede i vinduerne og snart stod han uden at holde fast i noget – og forsøgte sig (for første gang nogensinde)  med at bøje i knæene til rytmen – uden nogen form for støtte. Men det udviklede sig yderligere. For snart var han igang med også at bevæge armene op og ned asynkront foran sig – helt uden støtte. Musikken fik ham m.a.o.  igang med at lukke op for at eksperimentere med sin krop, dens bevægelsesmuligheder og -planer, og dermed hjælper den ham på vej mod en øget fleksibilitet i sine bevægelsesmønstre, der kan give ham selvtilliden til og troen på, at han kan løsrive sig og bevæge sig frit – uafhængigt af os andre og omgivelsernes støtte. Hele denne (for os) mirakuløse forløsning af Theos bevægeglæde og eksperimenteren med kroppen var alene foranlediget af musikkens medrivende og bevægende kraft: You just “can’t stop the feeling”.

Der er mange dimensioner i måden hvorpå musik “går direkte i kroppen” og stimulerer til bevægelse og udvikling af fx motoriske færdigheder eller rehabilitering af dem eller følelsesmæssige reaktioner og regulering – men netop teorierne om entrainment (rytmisk synkronisering) var en umiddelbar inspiration til at prøve at bruge musik og rytmik aktivt og strategisk til at arbejde med netop Theodors bevægelseshandicap – og det ser ud til at fungere. Det virker som om at netop rytmen i musikken påvirker hans nervesystem og posturale kontrol positivt. Det er som om han kommer i “medsvingninger” og blivet “medrevet” af rytmens puls. Samtidigt er der den følelsesmæssige dimension af ‘bevægelse’ og det at blive ‘bevæget’ som også er en væsentlig del af musikkens kraft og kropslige forankring. I musikken syntes han at opnå en følelsesmæssig regulering og påvirkning. Han bliver “bevæget” af musikken som styrende system på et sanseligt niveau og grebet af “danseglæde”. Det er desuden som om at han ved at “læne sig ind i og op ad musikken” oplever en øget stabilitet og kontrol, som bidrager til at han oplevede større bevægelsesfrihed og lyst til at udforske kroppen og dens bevægemønstre.

 “While the music plays on” …

Theodors nye hjælpetræner Akinyi er professionel danser, med baggrund i Østafrikansk musikkultur og dans og med mange års erfaring med at arbejde ekspressivt med dans, musik og teater – bl.a. i form af interaktivt musikteater for børn og en særlig form for rytmisk legetræning som er hendes egen opfindelse. Derudover arbejder hun også med handicappede og bevægelse på bosteder i samarbejde med en afspændingspædagog. Det betyder at musik, dans og bevægelse – og ikke mindst bevægelsesglæde og nærværende kontakt i musik og dans er blevet hverdagskost i Theodors liv og træning.

Træning “med musik i”

Vi danser impulsivt rundt når vi går tur med hunden. Vi hører musik (bl.a. Afrocubansk inspireret rytmisk musik introduceret af Akinyi fx. Richard Bona) når vi leger og vi leger med lyde i intensive interaktioner med Theodor som guide og ekspert. Vi følger og spejler Theodors initiativer til bevægelse og dans mange mange gange dagligt og ser utrolige resultater. Musik virker forløsende og frigørende på Theodor i en helt utrolig grad – ikke mindst fordi kroppen i dansen rives med og fordi formålet med aktiviteten er bevægelsen i sig selv. Som udtrykt af Wayne Dyer: “When you dance, your purpose is not to get to a certain place on the floor. It’s to enjoy each step along the way”.

Der er en iboende glæde ved bevægelse, som forløses i dansen til musik. Musikken understøtter hans udforskning af krop og balance og hjælper ham til at hæve sin tonus og arousal på en måde, der giver ham det rette nærvær, energi og fokus til at initiere, imitere, udforske og lege med bevægelsesmønstre og øge sin fleksibilitet heri. Han leger med sin posturale kontrol og reflekser, ved at vippe op på hhv. hæle eller tæer og slå fødderne rytmisk i jorden, samt med at klappe rytmen med én fod. Hans selvtillid stiger samtidig med hans følelse af stabilitet og kontrol, så han lyser op i store smil ved sine dansepræstationer – og han “flytter” (transfer af færdigheder) denne stabilitet og selvtillid til andre områder af sin leg og udfoldelse, så hans frigørelse og selvstændighed øges.

 

De mange bække små – bliver til en stor å

De små udviklingstegn som er afledt af hans udforskning og succesoplevelser i dansen til musikken spænder vidt – men ses bl.a. meget tydeligt på mobilitetsfronten og ift. hans motoriske udfordringer. Han bukker sig pludselig ned efter ting på gulvet uden at bede om hjælp og ved at støtte sig på ting fremfor os. Han tager mange gange om dagen selvstændigt initiativ til at hoppe (rytmisk og danse-agtigt) – både selv og ved at blive forstærket og løftet højt op af os – en færdighed, der lå langt væk for 2 -3 uger siden, før musikken for alvor holdt sit indtog i træningsplanen. Han udforsker bevægelse i flere planer, danser fra side til side i gyngen til baggrundsmusikken fra iPad’en, laver komplekse krydsbevægelser både foran og bagved og i kombination og vekslen, når vi lader ham lede dansen i en rundkreds. Hans energiniveau er steget og er blevet mere stabilt, så det kan stå mål med hans udfoldelser og øgede aktivitetsniveau osv.

I skrivende stund har jeg fundet en playliste på Spotify med Techno-House musik fra 80’erne og 90’erne med numre som “rythm is a dancer“, “rythm of the night” osv. – og efter den har spillet i 15-20 minutter og vi har hoppet og leget og danset sammen kortvarigt – har Theodor lige taget sine første selvstændige skridt ud i rummet siden januar. Han var desuden fokuseret på min dans og energi og i at nå frem til at danse med mig – og stoppede derfor op midt i rummet (uden ting at støtte sig til indenfor rækkevidde) og med intens blikkontakt eksperimenterede han derfra med at imitere mine dansebevægelser. Så musikken vil helt sikkert fortsætte med at spille her hos os en rum tid endnu …

Andre blogposter i serien

Hjerneforskningen om musik

Musikkens potentiale som udviklingsstøtte, træningsstrategi og terapi

Træningsplan med musik i

Litteratur

Lars Ole Bonde, (2011). “Musik og menneske: Introduktion til musikpsykologi”. Samfundslitteratur.

Lars Ole Bonde (2007). INTRODUKTION TIL MUSIKPSYKOLOGI OG MUSIKTERAPI. I Psyke og logos , No. 28, 26-60

Lars Ole Bonde (red.), (2014). Musikterapi. Teori, Uddannelse, Praksis, Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Forlaget Klim.

Erik Christensen (2012). “Music Listening, Music Therapy, Phenomenology and Neuroscience“. Ph.D. Thesis, Aalborg Universitet.