Rytmer, rock og rul

Notice: Undefined variable: post in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Notice: Undefined variable: post in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Af Camilla Hald

Rytme og bevægelse til rytmer kan noget helt særligt. I Theodors tilfælde syntes det at have haft en evne til ikke bare at bidrage til at øge hans mobilitet, selvtillid, bevæge- og udforskningslyst – men til at integrere og organisere hele hans sansesysten. I denne blog vil jeg fortælle om nogle af de rytmiske aktiviteter, vi har lavet med Theodor, de observationer og erfaringer vi har gjort samt de udviklingsspring, han har taget i kølvandet på træningsaktiviteterne. Jeg vil desuden reflektere lidt over hvordan den udvikling vi har set, kan forstås i relation til et udviklingsfysiologisk, neurologisk og udviklingspsykologisk perspektiv.

Rytmisk leg og leg med rytmer

Theodor har en mængde udfordringer, som vi forsøger at addressere gemnem mere strategisk anvendelse af musik, rytme og bevægelse til musik i træningen. Vi har gennem de seneste måneder arbejdet mere specifikt med rytmer.

Vi har leget med lyde gennem hjemmelavede rytmiske instrumenter og dem vi selv kan vokalisere, vi har spillet på trommer og percussions og hørt afrikansk dansemusik, mens vi danser eller når Theodor gynger eller leger og vi har sunget sange med udgangspunkt i Theodors lyde eller de aktiviteter vi har gang i.

Men den største effekt har vi set, når vi har lavet rytmer til Theodors leg og bevægelser, uanset om det var indendøre eller vi var på tur i nabolaget på gåben eller løbecykel.

Rubrik stomp på en dårlig dag

En af de første oplevelser vi havde med rytmers effekt, var i Theodor´s lege miljø – Rubrikken. Rubrikken er et udendørs legemiljø, der er specielt udvalgt til Theodor og som byder på de helt rette muligheder for at arbejde med tonus regulering, samt opøve/træne motorisk planlægning, selvstændig mobilitet og skabe legeerfaringer sv.t. en typisk legeplads for Theodor.

Det vi kunne observere var, at selvom Theodors dagsform var ret dårlig og han var mere træt, hypoton og havde dårligere balance end han plejer, så hjalp rytmisk understøttelse af hans leg og bevægelse ham til at organisere kroppens feedback mere effektivt og reagerer mere præcis på de sansemæssige informationer, så han blev mere sikker og stabil i sin mobilitet.

Polyrytmisk stomp symfoni

Vi havde ugen forinden haft en rørende og positiv oplevelse med at spille rytmer på Rubrikken. Mellem Akinyi (Theodors hjælpetræner) og jeg var der fire hænder og fødder, der kunne udforske og udnytte  de mange forskellige muligheder for lyd, som gulv, stolper, inddækninger, brædder og plastplader giver.

Det lykkedes på denne måde at skabe en “stomp” symfoni af rytme og lyd med polyrytmiske variationer og improvisationer, som flød frem og tilbage mellem os – akkompagneret af sang og trillelyde. Rytmerne havde bevæget Theodor på en måde som var tydelig selv for det utrænede øje og han havde næsten løbet rundt i Rubrikken med et stort smil på læben.

Det var derfor naturligt at forsøge at understøtte hans leg med “stomp” igen – på denne dårlige dag.

Fra minus til plus

Da vi startede i Rubrikken var Theodor usikker i sin gang og mimik, på trods af at han mestrer Rubrikken meget godt efterhånden og selv kommer rundt i den, kun med lidt støtte til at komme trinnet ned på balancebommen. Men meget kort tid efter at vi havde fået rytmerne til at køre (tre hænder, for jeg skulle have en fri til at optage) – vågnede Theodor ligesom op til dåd og gik pludselig uden tøven selv hele Rubrikken rundt – herunder det svære trin ned på bommen – uden at søge hjæp, som fanget på videoen nedenfor.

 

“Danse dagen lang – bekymre sig en anden gang” …

Det med at understøtte leg med rytmer og at lege med rytme og bevægelse, er en af Akinyis forcer og særlige kompetencer. Hele Akinyis væsen er dans, musik og rytme.  Akinyi taler med kroppen på en helt særlig måde. En måde som Theodor kan forstå og deltage i – nemlig bevægelsens sprog.

Bevægelse er, ifølge neurofysiologisk psykolog Sally Goddard Blythe, netop barnets første sprog. Men det er som Jon-Roar Bjørkvold beskriver det, blot en del af den tre-enighed mellem lyd, rytme og bevægelse, som udgør grundelementerne i kroppens sanseapparat og som er præget ind i dette længe før barnet fødes.

Ekspressiv dans, rytmer og nærværende interaktion

Akinyis samvær med Theodor er som en dans af afstemning og udveksling af kropslige budskaber. Hun spejler og genspejler Theodors lyde og bevægelser og afventer, aflæser og spejler også hans reaktioner.

Hun bruger bevægelse til at svare på Theodors initiativer, for eksempel ved at give ham et par rasler og danse, når han ryster dem. Hurtigt og vildt,  når Theodor ryster voldsomt og blidt og stille, når han kun bevæger dem let.

Hun udforsker følelser, bevægelser og situationer med kroppen og rytmiske dansende bevægelser i centrum. På gåturen bliver turen op ad bakke udforsket gennem bevægelse, åndedræt, lyde og mimik – der fortæller historien om  en elefant, der går  tungt, slæbende og med seje, lange, kraftfulde rytmiske skridt. Pausen på mine skuldre eller ryg, bliver kropsligt fortalt gennem historien om en fugl, der (sidder) højt til vejrs, svæver let og har udsyn til hele verden.

Det kan også være et dansetrin eller en lyd som Theodor laver, der bliver efterlignet eller forstærket. Det kan  fx være en afvisning der bliver til en “klovne-agtigt” gentagelse af budskabet: “nej – lad mig være – forstå det dog”  – gennem lyd, sprog og en dansende bevægelse væk fra Theodor, så han grinende føler sig forstået.

Altsammen med en intens opmærksom på om Theodor er med på den, smiler eller har øjen kontakt undervejs, for ikke at overskride hans grænser, stjæle oplevelsen og aktiviteten fra ham eller ødelægge  hans oplevelse med sin egen kropsudforskning og udfoldelse.

“Den afrikanske måde”

At rytmisk bevægelse og akkompagnement virker forløsende for Theodors lyst til at udforske sin krop og øger hans stabilitet og sikkerhed, kommer på ingen måde bag på Akinyi. Det at understøtte motorisk udforskning og barnets udvikling med rytmer, dans og musik har været et naturlig del af hendes opvækst. Rytme, musik og bevægelse hænger i en afrikansk kontekst sammen. Det er en del af hele den måde barnet oplever og lærer om sin krop.

For Akinyi er rytmisk bevægelse og musik indlejret i al aktivitet og kropslig kontakt. Det er oplevelsen af, at sidde på sin mors eller søsters ryg og mærke den rytmiske gang og de vuggende bevægelser, når de går. Det er, at følge med fra ryggen eller senere på egne ben, i de dansetrin og den vuggende dans, de kunne finde på at sætte igang. Det er i brugen af sang og klap af rytmer, til at hjælpe med kadencen og motivationen, når man skal gå langt osv.

Som Akinyi skrev i en kommentar på vores træningsdagbog på FB til videoen ovenfor:

“Klap mor – så går jeg” …

Den “afrikanske måde” har overbevidst Theodor. Han kan føle det helt ind til rygmarven og i hele sit centralnervesystem. Hvor meget det hjælper ham, fandt jeg ud af lidt ved et tilfælde i sommerhuset.

Theo havde taget mig med ud på terrassen og så stod han op af vinduesdøren i den ene ende og jeg stod 1,5 m væk og begyndte at klappe i rytmer med underdelinger.  Jeg ville bare opmuntre ham til at gå det lille stykke hen til mig. Men han slap væggen og begyndte at danse og forsøge at HOPPE selv – uden at holde ved noget – og gik så hen imod mig med stort smil og dansebevægelser. Hænderne der kørte op og ned foran og op over hovedet og når han lige skulle fange balancen mistede han ikke modet men gav tegn til, at jeg skulle klappe videre.

Jeg lavede trille lyde med høj pitch med tungen (ululation) som en anden beduin og jeg klappede rytmer med underdelinger som en gal. Og Theodor gik og Theodor dansede. Han var også lige ved at ville tage trinnet ned fra terrassen selv og stod og ville have mig til at klappe og samlede mod – men han fik lige en hånd og så gik vi på græsset – mig klappende foran mens jeg gik baglæns og ham med smil og front mod mig.

Fremad gik han med dansebevægelser og stor sikkerhed. Fremad gik han, på alle underlag HELE vejen rundt om huset til hjørnet bagved (ca. 25 meter) og tilbage igen. Han tog sågar en lille bakke af fliser alene – OGSÅ BAGLÆNS!

Hele tiden opmuntrede han mig bare til at klappe rytmer – han ville selv og han ville ikke have hjælp! Det var en stor oplevelse for os begge og hans reaktion på rytme understøttelsen var ikke til at tage fejl af – det VIRKER for ham og giver mod og stabilitet. 

“Theodor tager scenen”

Vi fortsatte med klapperiet, når Theodor skulle udforske andre miljøer og underlag. Inde i byen, gik han 5 meter på toppede brosten selv – og i en øde baggård gik han både nedad rampen fra scenen efter lidt danseleg med far og søster – og tværs henover scenen, mens far klappede.

Rytmer og vestibulære udfordringer

Alle de mange gentagne rytmiske bevægelses- og legesessioner har haft en markant effekt på Theodors sansemæssige vanskeligheder. Som Pernille vores terapeut observerede:

“Det er jo mere end at han bæres af rytmen, det er som om den virker organiserende på hele hans sansesystem, så alt arbejder effektivt sammen”.

Denne observation af at rytmer, musik og bevægelse anvendt i sammenhæng med mere klassisk sanseintegrations terapi, er mere effektivt end bevægelse og sansediæt aktiviteter udført uden rytmer/musik, deles af ergoterapeut Sheila M. Frick, der er en af kræfterne bag lytte systemet Therapeutic Listening® (særligt filtreret musik, der fremhæver bestemte rytmemønstre til bestemte problematikker og formål) og underviser i “Listening with the Whole Body” workshops:

“For example, one distinct child who was severely gravitationally insecure, began to joyfully jump off a loft after 5 days of listening! Similarly, with the addition of filtered music, many other individuals appeared to have improvements in motor coordination, postural activation, balance, and a much clearer perception of their body in the spatial context. These gains that I saw, often within just days or weeks of listening, were functional outcomes that I previously could spend months trying to address without the addition of sound.”

Fricks oplevelse er desuden at det er særligt effektivt for børn med problemer med postural kontrol, tyngdekraft usikkerhed samt vestibulær sansen. Sanseintegrationsterapi, hvor det uden musik kunne tage måneder at se resultaterne i form af forbedringer i børnenes sansebearbejdning, kunne med andre ord, når de blev udført med musik, forbedres markant på få dage eller uger.

Vestibulærsansen – en “ørehænger”

Sheila Frick forklarer de observationer hun har gjort sig i sit kliniske arbejde med sanseintegrationsterapi med den tætte anatomiske og neurologiske forbindelse, der er mellem det auditive og det vestibulære sansesystem. En stadigt voksende  mængde forskning har, over det sidste årti gjort den neuroanatomiske sammenhæng mellem disse to sansesystemer, stadigt tydeligere og derved underbygget videnskabeligt – de observationer som Frick har gjort i sin praksis.

Det har blandt andet vist sig at vestibulærsansen spiller en afgørende rolle i opfattelsen af rytmer og de seneste fremskridt indenfor neuroanatomisk hjernescanninger, har gjort det muligt at verificere at der er et overlap mellem de områder af hjernen der anvendes til at lytte til rytmer og bearbejde vestibulære stimuli. Desuden har det vist sig at stærke musiske rytmer frembringer aktivitet i de samme områder af hjernen, som er associeret med motorisk timing – også selvom der ikke er nogen bevægelse igang.

Der er ifølge Frick m.a.o. et sammenfald af de områder i hjernen der bruges i bearbejdningen af hhv. rytmer og vestibulære stimuli, og det er de områder af hjernen der er associeret med postural aktivering og evnen til at orientere og bevæge kroppen på en organiseret måde gennem rum – i form af thalamus, basal ganglia, cerebellum, vestibulospinale- og reticulospinal forbindelser og motoriske og pre-motoriske områder af cortex.

Den indre “metronom”

Ved at addressere det auditive sansesystem gennem brug af rytme i behandlingen, siger Frick, tænder vi med andre ord for den indre “metronom” eller “tidtager”, der støtter evnen: til at forholde sig til situationer i miljøet, til at organisere opfattelsen af kroppens bevægelse og vi skærper hermed den basale organisering af kroppen i relation til rum.

Derudover anses vestibulærsansen i sanseterapien netop som en af de mest centrale sansesystemer for en velfungerende udvikling, fordi denne spiller en central rolle i samkøringen af input fra alle de andre sanser til bearbejdning i hjernen med henblik på at skabe relevant feedback og kropslig reaktioner og tilpasning. Det er også årsagen til at problemer med vestibulærsansen kan have ret vidtrækkende konsekvenser for evnen til indlæring og udvikling af højere kognitive funktioner.

Derfor giver det mening at rytmer kan øge timingen af motoriske bevægelser og øge kropsfornemmelsen, herunder kroppens positionering i rummet – funktioner som netop er associeret med de vestibulære og proprioceptive sansesystemer.

Neuronfyring og spædbørns rytmiske rokken

Den svenske læge Harald Blomberg, der har udviklet Rhytmic Movement Training (RMT) har lignende erfaringer med at rytme og bevægelse kan bidrage til at integrere primitive reflekser og skabe markant udvikling hos også svært motorisk handicappede børn. Hans observationer gælder dog brugen af rytmiske bevægelser.  RMT er et motorisk træningsprogram der er udviklet på baggrund af de spontane rytmiske bevægelser som spædbørn normalt foretager.

Blombergs hypotese er, at disse bevægelser er af fundamental betydning for udviklingen af såvel motorik, som andre funktioner som fx sprog, syn, og følelsesmæssig regulering og at de er en nødvendighed for modningen af spædbarnets hjerne, fordi disse bevægelser fungerer som de stimuli, der bidrager til sætte gang i den eksplosion af forgreninger af neuron nerveender i spædbarnets hjerne, der skal til for at skabe forbindelser mellem neuroner og danne nye og større netværk og dermed sammenkæde de forskellige dele af hjernen.

I Blombergs optik kan rytmiske bevægelser, (der efterligner de tidlige bevægelser spædbarnet oplever gennem både voksenkontakt som rytmisk vuggen og berøring, og som de laver selv), derfor bidrage til at integrere sanserne og forbedre så forskellige områder som sprogudvikling, syn, opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet, tonus m.v.

En interessant betragtning i den sammenhæng er at også yoga (som også anvendes med terapeutiske formål i mange sammenhænge herunder til børn med handicaps) siges at være udsprunget af og kopiere de positioner og bevægelser, som børn indtager og udfører, som del af deres naturlige motoriske udvikling.

Den menneskelige faktor

Både Frick og Blombergs tilgange til anvendelse af rytmisk stimulation er dog foregået i mere kliniske miljøer og med mere “mekaniske” metoder. Frick anvender dét at lytte til særligt produceret elektronisk musik, som stimulation og Blombergs metoder handler om at foretage specifikke bevægelser enten med eller uden klientens aktive deltagelse.

De mangler derfor begge en væsentlig dimension og et i mine øjne afgørende perspektiv på træningen – den menneskelige eller rettere mellem-menneskelige faktor – som har været en bevidst og mener jeg også stærkt medvirkende dimension i Theodors træning.

Det er derfor også relevant at lægge et neuropsykologisk perspektiv på indsatsen og dens effekter for Theodor. Her har psykologen Sally Goddard Blythe, fra Institut for Neuro-physiological Psychology i Storbritannien, en betydningsfuld observation.

Ifølge Blythe er Live musik særligt vigtigt i barnets opvækst og stimulering, fordi det involverer kommunikation. Musisk udveksling og kommunikationen i bevægelse til musik opøver evnen til at aflæse, kopiere og reproducere (gentage) alle de mange nuancer og subtile budskaber og tegn, som kan uddrages af den andens kropssprog og spontane respons.

Musik og bevægelse i samvær med andre –  og i vores tilfælde Akinyi – har en x-faktor. Det er en faktor, der udover at gøre aktiviteten meningsfuld og dermed frigive betydningsfulde neurokemiske transmitterstoffer, der fremme indlæring – OGSÅ påvirker og involverer langt flere neurale netværk i aktiviteten.

Det første bidrager til at øge motivation, koncentration og udholdenhed i aktiviteten, mens det sidste bidrager til at sikre en langt dybere konsolidering af erfaringen som læring og udnytter hjernens plasticitet til at forbinde flere netværk og regioner – som igen bidrager til øget kognitiv fleksibilitet. Og øgede neurale forbindelser og deraf følgende kognitiv fleksibilitet giver bedre overførbarhed af læringen til andre domæner og aktiviteter.

Fra komplekse rytmer til “kompleks” læring

Hjernen er en kompleks og plastisk størrelse, som vi kun lige er begyndt at forstå hvordan virker. Men en stadigt voksende mængde forskning peger på at der ikke er et én-til-én årsag-virkningsforhold mellem bestemte regioner af hjernen og bestemte aktiviteter, færdigheder og kropsfunktioner, men, at der er tale om et intrikat og komplekst samspil mellem evigt foranderlige og plastiske neuron netværk, som skaber nye og tættere forbindelser ved intensiv brug – og dermed læring og udvikling.

Dét at vi har mødt Theodor i rytmelege, dans, lydlege og rytmisk understøttet hans egen udforskning af kroppens muligheder og motoriske formåen, har givet ham en oplevelse af belønning pga frigivelse af neurokemiske stoffer, som igen har understøttet hans evne til at profitere af aktiviteterne. Samtidigt har den positive erfaring af det sociale møde, på hans niveau, styrket hans selvtillid i en grad, så han har kunne konsolidere sin læring yderligere, gennem gentagelser, eksperimenteren og selvstændig erfaringsdannelse.

Som Sally Goddard Blythe skriver om anvendelsen af musik og rytmer til udviklingsstøtte og træning:

“It is the human interaction (touch, voice, and eye contact) using a form of language which is attuned to an infant’s level of development which are important, not the individual lullaby itself although all lullabies share a similar range of rhythms and tones – a form of universal language”

Et universelt bevægende sprog

Blyhtes indikation af at musik er et universelt sprog er blevet underbygget af et studie udført af hjerneforskere fra Dartmouth University. Som Jon-Roar Bjørkvold beskriver det er mennesker grundlæggende musiske. Musik, rytme og bevægelse afspejler livet, dets faser, rutiner, erfaringer osv. over hele verden.

Thalia Wheatley, professor ved Department of Psychological and Brain Sciences (PBS) på  Dartmouth Universitet og ledende forsker på studiet af sammenhængen mellem musik og følelser og graden af universalitet i denne, fremhæver musikkens evne til at sætte os i bevægelse – både fysisk (motion) og psykisk (emotion):

“Music sets us in motion—dancing, marching, or just tapping our toes. The combination of music and motion can also lead to an emotional response, making one feel romantic, patriotic, or just happy or sad,”

Wheatleys hypotese, som fandt bekræftelse gennem studiet,  er at den intime forbindelse mellem musik bevægelse og følelser er en iboende dimension i musikken, som følger samme mønstre på tværs af forskellige kulturer. Hvorfor musik er et universelt bevægende sprog, som opleves og forstås på tværs af kulturelle, semantiske og lingvistiske forskelle.

Derfor giver det mening at musik, rytmer og bevægelse til musik og rytmer på den måde som vi med hjælp fra Akinyi har implementeret det i Theodors træning, lukker op til og forløser psykologiske såvel som fysiske blokeringer og udfordringer og skaber erfaringer og læring som stimulerer til udvikling af nye og komplekse færdigheder, pga. den intensive stimulering af så mange regioner, netværk og informationsbaner i hjerne og centralnervesystem.

Først rocke – så rulle

Uanset hvilket perspektiv man lægger på det så har Theodor profiteret af den rytmiske tilgang til leg og træning, som vi har haft gennem de seneste par måneder. Vi oplever at tilgangen har givet effekter væsentligt udover dem vi havde i fokus. Et eksempel er at Theodor – helt uden vi har trænet det specifikt – pludselig er begyndt at rulle.

At han nu kan (og vil) rulle er en dobbelt win-win for Theodor. Dels er det et udtryk for at han nu selv har taget over på at udforske sin krop, hvor han før var meget tøvende og passiv ift. netop ideation og motorisk planlægning. Dels er det en fantastisk øvelse til træning af kernemuskulaturen, som er en af Theodors svagheder og en aktivitet, der byder på massive vestibulære og proprioceptive stimuli, som er en væsentlig del af Theodors sansediæt, og som skal  afhjælpe hans sanseintegrationsforstyrrelse og hypotoni.

“Jeg kan, jeg vil, jeg tør, jeg gør!”

Det vi har set hos Theodor som resultat af rytmer, rokken og rullen, er at den sidste rest af postural usikkerhed, balanceproblemer, tyngdekraft usikkerhed og lave tolerance for vestibulære stimuli i især oprejst position, som har stået mellem ham og selvstændig gang, samt lysten til at afprøve og udforske sin krop, dens muligheder og kompetencer, syntes overkommet. Han kaster sig nu udi eksperimenteren, leg og dans med et gå-på-mod og vovemod, vi aldrig tidligere har set hos ham. Og det er en effekt, der er kommet med eksplosiv hast.

Hans balance er markant forbedret.  Han eksperimenterer med, at have hovedet i alle mulige forskellige positioner og retninger i alle former for bevægelser; på balancebommen (se video ovenfor), i gang, under dans, på armen, på ryggen osv. Han er blevet samlet, organiseret, centreret og sikker i sin mobilitet, hvor han før var utryg, ustabil og usikker i sit bevægelsesmønster og tolerance for de nævnte stimuli.

Sanseintegration og global udvikling

Men det er mere end det. Det er hele sanseintegrationen og organiseringen af CNS der er forbedret. Theodor har været tøvende i sin taktile tilgang til verden. En forudsætning for at kunne bringes til at spise forskellige fødevarer er at man i første omgang kan bringes til at røre ved dem med hænderne og siden munden og her har Theodor haft sine udfordringer med forskellige konsistenser og en ulyst til at udforske verden med sine hænder og mund.

Men nu – samtidigt med at vi ser en markant udvikling på mobilitetsfronten – er Theodor (der ikke har villet røre ved sin hund siden vi fik den i januar), begyndt at tage fat i pelsen på den og kalde på den, også når den er våd og beskidt, og endda kysse den midt på snuden. Han giver den godbidder, også de klistrede stykker pølse og ost og mest utroligt, opfordrer han den til at slikke på sine hænder – “begge hænder tak”!

 

 

Det er med andre ord et markant udviklingsspring, som i øjeblikket viser sig som et boost på Theodors globale udvikling. Det viser sig som kvalitetsforbedringer og landvindinger på områder som: kommunikation (lyd og tegn), vokalisering, selvstændighed, grundtonus, taktil tolerance og udforskning, spiselyst og evne, m.fl..

Der er sket et skift i hele hans personlighed og tilgang til verden. Det er som om han pludselig har “åbnet døren” til sin egen naturlige udvikling, fordi han nu aner at han kan udfører og derfor nu vil aktiviteter, som er en naturlig del af børns udvikling – som at rulle, forsøge sig med kryb og kravlebevægelser, røre ved alting, sætte lyd til alting, efterligne det han ser og hører osv.

Han har med andre ord fundet vej ud af “bushen”, som hans handicap havde placeret ham i og fundet “hovedvejen”. Hovedvejen som er lig med adgangen til en naturlig selvdrevet udvikling af færdigheder gennem udforskning og erfaringsdannelse med, på og gennem sin egen krop.

Andre blogposter i serien

Hjerneforskningen om musik

Musikkens potentiale som udviklingsstøtte, træningsstrategi og terapi

Træningsplan “med musik i”

Theodors dansetrin

 

 Litteratur og links

Ayres, A. J. (1972). Sensory Integration and Learning Disorders. Los Angeles, CA: Western Psychological Services.

Bjørkvold, J. (1992) Det musiske menneske – Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser. Forlaget Pædagogisk Klub.

Blomberg, H. (2015). The Rhytmic Movement Method. Lulu Publishing

Blythe, S. G. (2014) The Wellbalanced Child: Movement and Early Learning. Hawthorne Press.

Blythe, S. G. (2015) The Genius of Natural Childhood: Secrets of Thriving Children. Hawthorne Press.

Fisher, A., Murray, E., & Bundy, A. (1991). Sensory Integration Theory and Practice. Philadelphia, PA: F.A. Davis Company.

Frick, S. M. (2017).  Science behind functional outcomes: Rythm and the Vestibular System blogpost Vital Links.

Garabedian, H. (2004). Itzy bitzy Yoga: Poses to help your child sleep longer, digest better and grow stronger. Fireside: N.Y.

Hart, S. (2016). Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1-3.  Hans Reitzels Forlag.

Nind, M. (1996). “Efficacy of Intensive Interaction: developing sociability and communication in people with severe and complex learning difficulties using an approach based on caregiver‐infant interaction”, I European Journal of Special Needs Education, Vol. 11, 1996 – Issue 1

Phillips-Silver, J. and Trainor, L. (2005). “Feeling the Beat: Movement Influences Infant Rhythm Perception.” Science. 308, 1430.

Phillips-Silver, J. and Trainor, L. (2008). “Vestibular influence on auditory metrical interpretation.” Brain and Cognition. 67(1), 94-102.

Sumar, S. (2007) Yoga for the Special Child: A Therapeutic Approach for Infants and Children with Down Syndrome, Cerebral Palsy, Autism Spectrum Disorders and Learning disabilities (revised edition).

Todd, N., and Lee, C. (2015). “The sensory-motor theory of rhythm and beat induction 20 years on: a new synthesis and future perspectives.” Frontiers in Human Neuroscience. 9(444).

Wheatley, T. and Co. (2012). “Music and movement share a dynamic structure that supports universal expressions of emotion” In Proceedings of the National Academy of Sciences, January 2, 2013. Vol. 110, no. 1, pp. 70-75.