Eksekutive funktioner

Notice: Undefined variable: post in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/html/wp-content/plugins/sharify/sharify.php on line 170

Eksekutive funktioner 

Hvad alle der arbejder terapeutisk med børn bør vide.

Af Paige Hayes

Oprindeligt publiceret April 7, 2016  på bloggen ”Growing Hands on Kids” af Heather Greutman

https://www.growinghandsonkids.com/therapists-need-know-executive-function-skills.html

 Oversat og bearbejdet med tilladelse af Camilla Hald

Hvad er eksekutive funktioner?

Eksekutive funktioner er et sæt evner, som udgør en del af de højere kognitive processer, og som udvikles i frontallappen (dvs. den forreste del af hjernen) fra spædbarnestadiet til barnet bliver en ung voksen. Eksekutive funktioner er en mere abstrakt størrelse end mange andre af de kognitive funktioner – som fx hukommelse eller visuel bearbejdning – så det er både svært at definere og vurdere. Fokus på problemer med eller manglende udvikling af eksekutiv funktioner bliver som regel tydelige ved at barnet kæmper med at tilegne sig mere komplekse færdigheder i det daglige så som:

• Selvregulering – dvs.  at fokusere, bevare opmærksomheden, frasortere distraktioner, impulskontrol samt mestringsevner og evner til at berolige sig selv.
• Problemløsning – dvs. at sætte sig mål, planlægge og forestille sig forskellige scenarier, opdele aktiviteter i mindre handlingssekvenser samt følge anvisninger, organisere sig, genkende fejl og rette dem, selvevaluere samt forfølge personlige mål.
• Multitasking – dvs. at prioritere, huske og arbejde med flere informationer.
• Fleksibel tænkning – dvs. at skifte tilgang til en opgave, overveje nye ideer eller andre strategier, foretage valg og tage beslutninger, samt opretholde social interaktion.

Hvorfor bør man i træningen forholde sig til eksekutive funktionerne?

Studier har vist at problemer med eksekutiv funktionerne er en underliggende årsag i langt de fleste lidelser, der involverer opmærksomheden (fx ADHD), ligesom det er en dysfunktion, der optræder i mange andre former for funktionsnedsættelser – herunder indlæringsvanskeligheder, adfærds- og psykiske problemer, autisme spektrum lidelser og andre udviklingsforstyrrelser. Udviklingen af eksekutiv funktionerne er en af de væsentligste faktorer i forhold til at forudsige barnets succes senere i livet. Der er lavet mange studier der viser at eksekutiv funktionerne – herunder især impulskontrol og evnen til følelsesmæssig selvregulering, er betydende for et positivt udkomme for barnet. Eksekutiv funktionerne kan være en svær evne at opøve for børn pga. den måde hjernen processer denne evne. Forældre har sædvanligvis behov for øget indsigt og oplæring for at kunne hjælpe deres barn med at opnå deres potentiale for udviklingen af de højere kognitive evner.

Hvordan udvikles eksekutive funktioner?

Dette er et virkeligt svært spørgsmål at besvare. Eksekutive funktioner er et nyere forsknings­område indenfor den kognitive psykologi, og det er endnu ikke fuldt belyst. Hovedparten af forskningen peger dog på at frontlapperne først bruges til selvregulering gennem mor-barnbindingen i spædbarnsstadiet – dvs. når et spædbarn kan beroliges ved indsats fra en voksen. Herefter udvikler de sig op gennem tumlingestadiet og i førskole alderen, efterhånden som barnet lærer at regulere sin egen opførsel – fx kontrollere impulser, udøve kropskontrol og udvikling af øget følelsesmæssig forståelse. I løbet af barndommen udvikles de højere hjernefunktioner, såsom evnerne for: problemløsning, multitasking, selvkorrigering af fejl, samt prioriteringsevne og evnen til at sætte og nå mål.

Hvordan kan eksekutive funktioner opøves gennem træning?

Det handler i virkeligheden ikke så meget om hvad man gør – men om måden man gør det. Det basale princip for læring – at ”neuroner der affyrer sammen – bindes sammen” – gælder også her, men eksekutiv funktioner er diverse og brede og kræver at barnet anvender mange neurale baner i en mængde forskellige aktiviteter og miljøer, for at de udvikles. Det gør eksekutiv funktioner sværere at opøve i sammenligning med andre typer af færdigheder, som fx at lære at skrive sit navn, hvor man træner en specifik evne ved at styrke en specifik neural bane. Man kan ikke træne eksekutiv funktioner som en specifik færdighed. Man må i stedet anvende læringsstrategier, der aktiverer og bringer flere neurale baner i frontlapperne i anvendelse. Jo oftere barnet bruger neurale baner i frontlapperne, jo stærkere bliver de.

Fem specifikke strategier til at fremme udviklingen af eksekutiv funktioner i træningen.

1. Sæt farten ned. Giv barnet tid til at udforske og problemløse i de enkelte trænings­aktiviteter. Man bliver let for fokuseret på at gennemføre aktiviteten at man glemmer at hver lille erfaring er et læringsøjeblik. Giv tid til at barnet kan tænke og bearbejde information og erfaringer. Giv det derefter mulighed for at foretage valg og tage selvstændige beslutninger – og giv tid til at det kan opdage og korrigere eventuelle fejl.
2. Giv mindre struktur og vejledning. Terapeuter og forældre der træner deres barn ved at det at levere en høj grad af struktur til en aktivitet – såsom visuelle skemaer og rutiner – og give klare anvisninger ofte hjælper børn til at være mere medvirkende og gør det nemmere for dem at deltage. Men det hjælper dem ikke til at bruge deres højere kognitive evner. Det er fint at give barnet tilstrækkeligt med struktur og anvisning til at de kan få succes, men hav fokus på at finde ”den passende” udfordring som er ”lige tilpas” svær til at de skal anstrenge sig en smule. Det er meget let at falde i den fælde hvor man kontrollerer aktiviteterne for meget og dermed kommer til at forhindre at naturlige læringsmuligheder og processer opstår.
3. Tillad barnet at begå fejl og opmuntr det til selv at korrigere fejlen. Der er et kæmpe læringspotentiale i at begå fejl. At begå fejl fremmer selv-regulering (at forblive rolig når en fejl begås), problemløsning og fleksibel tænkning (såvel som opmærksomhed på opgaven og fastholdelse af opmærksomheden), samt selv-monitering og korrigering af eget arbejde og adfærd. Giv tid til at barnet kan begå fejl og giv det mere kontrol over hvordan de skal rettes.
4. Lær principper for regulering til opøvelse af selvregulering. Principper for regulering handler om at lære barnet at have en opmærksom på sig selv, eget humør, engagement og parathed. Det lyder måske lidt højt travende, men kan gøres meget konkret med simple spørgsmål som lærer barnet at stille ind på kroppens signaler. Eller at du som forældre benævner det du ser: ”din krop vrider sig som en orm…..det er vist ikke lige nu vi skal læse bog” Lad os lave noget din krop er parat til, vælg altid ”tungt arbejde” som regulere både op og ned afhængig af udgangspunkt. Det vigtigste er at tænke regulering før aktivitet og implementere dette i sin hverdag med barnet, årsagen er at det fjerner tanken om ”barnets adfærd er forkert” og flytter fokus til hvordan barnet kan regulere og justere sin adfærd – i samspil med den voksne. Nogle børn med dysfunktioner kan lære at beskrive deres aktivitetstempo, deres humør og parathed for læring, men ofte via visuel støtte til at konkretisere deres svar, og der findes meget materiale. Det væsentligste er at det er materiale som hjælper barnet med anvise hvordan det har det lige nu.
5. Brug disse principper i dagligdagen i al omgang med barnet. Fordi eksekutiv funktioner bruger en lang række af neurale baner, kan det ikke indlæres i konkrete sessioner eller gennem konkrete aktiviteter. Generalisering er nøglen. Det skal være en integreret del af alle daglige rutiner og al omgang med barnet hvis det skal resultere i stærke eksekutiv funktioner. Det skal blive en second nature og naturlig del af din trænings- og læringsstrategi for barnet hvis det skal lykkes at støtte udviklingen af disse højere kognitive funktioner, som er så væsentlige for barnets udvikling, succes og livskvalitet senere i livet.

For mere fra Paige Hayes om exekutive funktioner se https://paigehays.net/efresources/